Så blev jeg spurgt om det igen! Hvad skete der under ”Stjerner uden hjerner”? En Journalist har fået færten af den nye film ”A Viking Saga”, som har premiere snart og skulle være endnu dårligere end ”Stjerner Uden Hjerner”. ENDELIG! Det var da også på tide at der var andre der lavede noget lort på film og fik opmærksomhed på det, som vi gjorde. Journalisten ville meget gerne høre hele historien omkring hvad gik galt, hvornår vi opdagede at det ville være en dårlig film og om hvordan vi havde det med det i forløbet. Det er så svært at snakke om med en journalist, fordi man ikke selv er herre over hvordan det kommer til at blive formuleret i avisen¦ og når man læser det ser det ofte ud som om man prøver at bortforklare eller hænge andre folk ud. Det vil jeg ikke. Så her kommer min egen version af hvad der skete under tilblivelsen af ”Stjerner Uden Hjerner”. Timm og jeg havde lavet ungdomsTV et års tid og var blevet set af rigtig mange unge. Pludselig blev vi ringet op af et filmselskab som gerne ville have et møde med os. Vi tropper op og de fortæller at de gerne vil lave en film med os! Fedt siger vi. Hvad skal den handle om? ” Det bestemmer i selv” siger de så. OKAY! DER VAR DEN – FEDT! Så vi gik straks i tænkeboksen og sammen med
Palle Strøm udtænkte vi en Mockumentary (altså en falsk dokumentarfilm) hvor man fulgte os to på turné rundt om i landet. Man var med backstage og på hotelværelserne, der skulle være interviews med os, og vi ville lave intriger og bagtalelser i et væk. Faktisk en slags dansk udgave af ”In Bed With Madonna”, hvor backstage optagelserne var håndholdt kamera i sort/hvid og selve showet var flot produceret i farver! Filmselskabet læste vores synopsis og syntes rigtig godt om det. De sendte det ind til filminstituttet og fik penge til at lave filmen. – Men instituttet havde et par rettelser:
- Det måtte ikke være i sort/hvid.
- Ikke rystede billeder.
- Dramaturgien var ikke i orden, så der skulle en sidehandling ind.
Dette med det sort/hvide og håndholdte kamera var altså minutterne før DOGME reglerne blev opfundet. Nå men det var jo en ærlig sag. Nogle kompromisser må man jo indgå, hvis man vil lave film i dag. Gud jo, jeg var ved at glemme det mest bizzarre – det værste var:
- Vi måtte ikke hedde Timm og Gordon i filmen!
Deadline for hvornår optagelserne for filmen skulle i gang nærmede sig og der blev sat et par manusforfattere på projektet. De blev fyret og erstattet af andre som skrev videre, som også blev fyret så andre kunne skrive videre! Og pludselig stod vi på første optagelsesdag med fuld hold, og Timm og jeg havde ikke engang læst manus endnu! Mens vi sad og blev sminket og klippet til vores roller Jim og Morten (som vi skulle hedde!) blev vi kort briefet om hvad vi skulle lave i dag. Og meget kort om hvad der ellers skulle ske i filmen, for som de sagde: Det er ikke skrevet endnu! Så var vi i gang hvad enten vi kunne lide det eller ej! Jeg husker vi indspillede en scene en dag på et hotel hvor jeg blev instrueret i at skulle stå og se forfærdet ud, fordi der i scenen inden (som ikke var skrevet endnu) var fundet en død kanin i loftet over min seng. ”Hvad lavede den Dér” spurgte jeg naturligvis for at kunne forstå hvorfor jeg var SÃ… forfærdet som jeg skulle spille. ”Det er fordi vi har en sidehandling kørende hvor en psycho-fan forfølger din figur,… men den er ikke helt på plads endnu!” Dér gik det op for os at det her, var der ikke styr på. Manus var ikke skrevet færdigt, så ingen af os vidste hvad vi havde gang i. Ingenting matchede fordi man ikke vidste noget som helst om kronologien i filmen. Jeg går ud af en dør i en scene og i næste scene hvor jeg er kommet igennem døren, er mit hår blevet længere! Vi måtte lappe lortet sammen efter at vi havde afsluttet optageperioden, og Timm og jeg havde andre jobs dér og kunne ikke lade os klippe igen for at redde stumperne af vores ellers tilsigtede gode film. På et tidspunkt var vi ved at se om ikke vi kunne slippe for at lave resten af filmen og simpelthen trække os! Men det var juridisk uladsiggørligt. Vi vidste at der skulle optages et show med os som skulle være det som dannede ramme om hele Jim og Mortens turné. Det ville vi selv skrive og det skulle optages – på et tidspunkt. Så skete det værste: Under optagelserne på det gamle ABC teater blev vi bedt om lige at gå ind og rable et par standup jokes ud af ærmet så klipperen havde noget at arbejde med, for han VAR nemlig gået i gang med at klippe filmen. Timm og jeg kiggede på hinanden og tænkte, det skulle lige passe at de bruger det i filmen, så lad os sørge for at det ikke kan lade sig gøre! Det gjorde vi så. Vi undlod at tage jakken på, uglede vores hår og rablede jokes af uden nogen som helst energi, bare for at være sikre på at de ikke kunne bruge det. Pludselig var pengene brugt og der var ikke budget til at filme det fede show som Timm og jeg ville skrive. Så derfor! Jeps, godt gættet!. De brugte det lort vi sjoskede os igennem til den færdige film!!!
Så kom dagen vi frygtede…. Vi blev kaldt til screening sammen med Peter Ålbæk. Første visning af ”Stjerner uden hjerner”! Det var det mest mærkelige jeg nogensinde har været med til. Ingen sagde et ord! JO, det vil sige producenten sagde.. ”Nu skal i ikke tage jer af lyden, den er ikke mikset færdigt endnu!”. Sikke en beroligelse. Jamen alt var galt med den film. Vi nægtede at gøre reklame for den og dukkede ikke op til premieren, og soundtracket ville jeg ikke have mit nummer med på, skrevet til filmen. Det var en hæslig oplevelse, hvor alt gik galt. Tænk engang, der var kun 756 betalende biografgæster der har været inde og se den, og alligevel er det en af de mest omtalte danske film i danmarkshistorien.
Jeg glæder mig til
”Stjerner uden Hjerner 2”
