Mad på TV

Man kan se TV i HD og 3D i dag, men mig bekendt kan man ikke hverken dufte eller smage sit TV endnu. Alligevel er der ikke andet end madprogrammer i TV hele tiden. Den Store Bage-syste! Masterchef Junior!! Og Indsatte laver mad med Claus Meyer!!! Man kan snart ikke tænde for sit tv uden at blive småsulten. Det kunne jeg så den anden dag …

Jeg så et meget mærkeligt program på TV forleden med Gwyneth Palthrow, der rejser rundt og spiser hele tiden i Spanien med hendes runde ven og madskribent Mark Bittman, som både kan lide kvalitet og i særdeleshed kvantitet, når det gælder mad. Hold nu kæft…. Hvad skal vi dog belemres med det for? Alligevel blev jeg hængende, for jeg havde det lidt som et rådyr der blev blændet af bilens forlygter. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne og jeg sad med åben mund. Ikke fordi det gjorde mig sulten, men fordi jeg var målløs…

Kort fortalt handler programmet om Gwyneth der sammen med en anden stor kendt skuespillerinde, på skift tager rundt i Spanien og smager på forskellige egnsretter. Og alt smager FANTASTISK!!! Alt er tilberedt til perfektion. Midt i det hele dukker Mike Stipe op fra R:E:M. Han står HELT tilfældigt på en landevej… Ham samler de op, for han er bedste ven med Gwyneth, og sammen tager de på verdens dyreste restaurant i Spanien ”El Bulli” (Dér stammer bullimi fra). Det er umuligt at få bord her normalt, men helt tilfældigt er der plads i aften til det store selskab. Og tilmed har restaurantens ejer tid til at servere ALT hvad de har i restauranten og fortælle hvordan det er tilberedt. Og ALT smager fantastisk!!! Stipe udbryder hele tiden ”Det er det bedste jeg nogensinde har smagt”. Så kom der endnu en tapas-ret og så siger Stipe overraskende ”Det er det bedste jeg nogensinde har smagt”. Fuck ,hvor er vi heldige at være med den aften, hvor Stipe hele tiden får det bedste han nogensinde har smagt!

Hvorfor fortæller jeg nu om det. Jo, det er fordi jeg synes der er en tendens i tiden til at blære sig med sit fede liv hele tiden. De sociale medier har gjort det muligt for os at flashe vores fantastiske liv på nettet. Og nu skal vi også se det på TV. Hvorfor? Jeg kan ikke lade være med at synes at det er provokerende at se hvordan de store stjerner får særbehandling og sikkert også en fyrstelig løn for at vise noget, som vi andre ALDRIG nogensinde kommer i nærheden af. I en tid hvor fattigdomsgrænserne rykker tættere og tættere på, og hvor arbejdsløsheden stiger og stiger, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor skal vi se store stjerner mæske sig med alskens dyre retter, bo på de fashionable hoteller og mødes med de andre store stjerner, som de hænger ud med mellem optagelserne på de store hollywoodproduktioner verden over. Programmet vil vise de tilsyneladende er helt almindelige mennesker, som spiser og drikker og hygger sig – uden at tænke på pengepungen. Hvordan kan det være interessant for os at se. Vi kommer ikke tættere på dem. Det, som ville være mere interessant, ville være at se dem kaste op, fordi de havde fået dårlige skalddyr, se dem sidde på lokum med diarré p.g.a. madforgiftning, eller blot sidde med tømmermænd og kaste op i lårtykke stråler, fordi de havde blandet pisang ambon med kaluha, fordi det var det eneste de havde i barskabet.. DET ville være at vise stjernerne som helt almindelige mennesker.

Det kan godt være at jeg er for nærtagen eller både jaloux og misundelig, og det er sikkert også det programmet skal fremkalde hos os. Men jeg kan alligevel ikke holde ud kun at se det perfekte bekymringsløse liv. Jeg er opvokset i Brøndby, og den største kulinariske oplevelse jeg har fra den tid, var en nr. 34 på et pizzaria som åbnede i Turpinsvinget i Brøndby Nord. Den var så dyr at jeg fik den på afbetaling. Men det var fanme en god nr. 34 jeg fik. . Jeg kan stadig huske det, for jeg blev pisse dårlig og rendte i pendulfart mellem seng og lokum hele natten. Hvis jeg havde været lavet et program om det dengang, er jeg dog trods alt, ikke sikker på at der var nogen der havde syntes det var interessant. Men husk på, det var også før ”Husk lige Tandbørsten” og ”6 på Date”, så hvis jeg lavede det i dag, ville jeg måske kunne konkurrere med Gwyneth Pathrow ?! Måske…

Viral Markedsføring

Efter mange års arbejde med forskellige videokameraer og redigeringssystemer, har jeg efterhånden fået tilranet mig en del viden omkring videoproduktion – især med henblik på udgivelser på nettet. Denne opsparede viden og lyst til at producere egne værker, er jeg nu begyndt at bruge mere konstruktivt end blot til egen interesse. Jeg er begyndt at producere små film til nettet for mange forskellige firmaer. Lige fra teatre til coachingfirmaer og til privatpersoner med et ønske om at markedsføre sig selv på nettet.

Så hvis du eller dit firma har planer om at smide noget markedsføring på nettet, så kunne det måske være en god idé at kontakte mig,- især hvis det skal være lidt skævt eller med en humoristisk undertone. Jeg synes det er skægt at føre kamera og redigering samt at skrive små film. Kort sagt: hele processen er lige mig. Så smid mig en mail hvis du tror jeg kan hjælpe og udføre dine ønsker om viral markedsføring.

 

Et forsøg på at blogge

Så har jeg forsøgt mig med blogging… Det lyder nærmest som noget Bubber kunne tage op i sine programmer på TV2, hvilket alene har gjort mig bange for at kaste mig over det…

Men det er nu ikke så kinky som det lyder. det er faktisk meget rart. En god måde at nå ud til folk som kunne have en interesse i at læse hvad jeg har at sige om…. ingenting.

Dette er et forsøg på at lave en blog med video og lyd….

Virker det?

Dansk Melodi Grand Prix 2012

NOPE – Jeg nåede ikke at sende en sang ind til Dansk Melodi Grand Prix i år.

Altså til 2012!!

Jeg troede fristen for indsendelse var den 14.10 klokken 12:00.

og jeg sad og nørklede i 3 dage indtil jeg opdagede at fristen var

MANDAG den 10.10 klokken 12:00

Så den kom ikke i betragtning…. shit!

TØR DU LA’ VÆR’

Et hold elever fra TV-basic i Århus har lavet en opgave hvori de har brugt min sang fra 1984 “Tør du la’ vær’”

Det er jeg naturligvis stolt af – men altså…. når man ser deres fortolkning af sangen, så er jeg ikke helt sikker på at det lige netop er det forfatteren og komponisten har ment med sangen…. Hmmmmm…. bedøm selv:

TV Bacis

 

Svanen er et svin!

 Så kom det frem, det som vi længe har haft en mistanke om. Svanen er et svin! “The Ugly Duckling” får en ny betydning nu da det er kommet frem, at hun-svanen er en luskebuks der ikke er tro mod sin mage, som man ellers var blevet bildt ind. Forskere har nu opdaget at mange svanehunner forlader deres rede om natten mens magen sover og boller med andre svane-hanner i det skjulte. Næste morgen vender den så tilbage til reden hos sin mage og lader som ingenting!!!! Så når ungerne bliver født og magen er med til fødslerne … eller rettere klækningerne, og kniber en tåre i den tro at HAN er faderen til de grimme ællinger,  Ja så kan han godt tro om igen… Det er han højest sandsynlig ikke. Men hvem er så?! Ja, det er sgu svært at svare på hvis hunnen laver samme forsvindingsnummer hver nat. “Gå du bare i seng min lille knop, jeg bliver oppe og ser solen gå ned…”.  Så svømmer svane-svinet over til den lille nærliggende ø og hygger sig med de liderlige hanner der ligger på lur med strittende fjer… Husk at sige det til svanehannerne næste gang i kaster brød til dem. Og fortæl jeres børn at H.C Andersen havde fat i den lange ende allerede dengang. “Den Grimme Ælling” er et synonym for “Uægte børn!” Hvorfor er der ingen der har tænkt på det noget før!? Jeg kan ikke kaste brød til svanerne mere… Jeg kan ikke holde det ud. Jeg vil hele tiden tænke på den stakkels pap-svane som tror det er hans grimme ællinger allesammen.  “Han ligner mig….” Nej din KNOP-PAP! Han ligner de andre unger, som ligner svanen fra den nærliggende ø. Svanen er et svin – sig det videre!  

Stjerner Uden hjerner

Så blev jeg spurgt om det igen! Hvad skete der under ”Stjerner uden hjerner”? En Journalist har fået færten af den nye film ”A Viking Saga”, som har premiere snart og skulle være endnu dårligere end ”Stjerner Uden Hjerner”. ENDELIG! Det var da også på tide at der var andre der lavede noget lort på film og fik opmærksomhed på det, som vi gjorde. Journalisten ville meget gerne høre hele historien omkring hvad gik galt, hvornår vi opdagede at det ville være en dårlig film og om hvordan vi havde det med det i forløbet. Det er så svært at snakke om med en journalist, fordi man ikke selv er herre over hvordan det kommer til at blive formuleret i avisen¦ og når man læser det ser det ofte ud som om man prøver at bortforklare eller hænge andre folk ud. Det vil jeg ikke. Så her kommer min egen version af hvad der skete under tilblivelsen af ”Stjerner Uden Hjerner”. Timm og jeg havde lavet ungdomsTV et års tid og var blevet set af rigtig mange unge. Pludselig blev vi ringet op af et filmselskab som gerne ville have et møde med os. Vi tropper op og de fortæller at de gerne vil lave en film med os! Fedt siger vi. Hvad skal den handle om? ” Det bestemmer i selv” siger de så. OKAY! DER VAR DEN – FEDT! Så vi gik straks i tænkeboksen og sammen med
Palle Strøm udtænkte vi en Mockumentary (altså en falsk dokumentarfilm) hvor man fulgte os to på turné rundt om i landet. Man var med backstage og på hotelværelserne, der skulle være interviews med os, og vi ville lave intriger og bagtalelser i et væk. Faktisk en slags dansk udgave af ”In Bed With Madonna”, hvor backstage optagelserne var håndholdt kamera i sort/hvid og selve showet var flot produceret i farver! Filmselskabet læste vores synopsis og syntes rigtig godt om det. De sendte det ind til filminstituttet og fik penge til at lave filmen. – Men instituttet havde et par rettelser:  

• Det måtte ikke være i sort/hvid.
• Ikke rystede billeder.
• Dramaturgien var ikke i orden, så der skulle en sidehandling ind.

Dette med det sort/hvide og håndholdte kamera var altså minutterne før DOGME reglerne blev opfundet. Nå men det var jo en ærlig sag. Nogle kompromisser må man jo indgå, hvis man vil lave film i dag. Gud jo, jeg var ved at glemme det mest bizzarre – det værste var:

• Vi måtte ikke hedde Timm og Gordon i filmen!

Deadline for hvornår optagelserne for filmen skulle i gang nærmede sig og der blev sat et par manusforfattere på projektet. De blev fyret og erstattet af andre som skrev videre, som også blev fyret så andre kunne skrive videre! Og pludselig stod vi på første optagelsesdag med fuld hold, og Timm og jeg havde ikke engang læst manus endnu! Mens vi sad og blev sminket og klippet til vores roller Jim og Morten (som vi skulle hedde!) blev vi kort briefet om hvad vi skulle lave i dag. Og meget kort om hvad der ellers skulle ske i filmen, for som de sagde: Det er ikke skrevet endnu! Så var vi i gang hvad enten vi kunne lide det eller ej!  Jeg husker vi indspillede en scene en dag på et hotel hvor jeg blev instrueret i at skulle stå og se forfærdet ud, fordi der i scenen inden (som ikke var skrevet endnu) var fundet en død kanin i loftet over min seng. ”Hvad lavede den Dér” spurgte jeg naturligvis for at kunne forstå hvorfor jeg var SÃ… forfærdet som jeg skulle spille. ”Det er fordi vi har en sidehandling kørende hvor en psycho-fan forfølger din figur,… men den er ikke helt på plads endnu!” Dér gik det op for os at det her, var der ikke styr på. Manus var ikke skrevet færdigt, så ingen af os vidste hvad vi havde gang i. Ingenting matchede fordi man ikke vidste noget som helst om kronologien i filmen. Jeg går ud af en dør i en scene og i næste scene hvor jeg er kommet igennem døren, er mit hår blevet længere! Vi måtte lappe lortet sammen efter at vi havde afsluttet optageperioden, og Timm og jeg havde andre jobs dér og kunne ikke lade os klippe igen for at redde stumperne af vores ellers tilsigtede gode film. På et tidspunkt var vi ved at se om ikke vi kunne slippe for at lave resten af filmen og simpelthen trække os! Men det var juridisk uladsiggørligt. Vi vidste at der skulle optages et show med os som skulle være det som dannede ramme om hele Jim og Mortens turné. Det ville vi selv skrive og det skulle optages – på et tidspunkt. Så skete det værste: Under optagelserne på det gamle ABC teater blev vi bedt om lige at gå ind og rable et par standup jokes ud af ærmet så klipperen havde noget at arbejde med, for han VAR nemlig gået i gang med at klippe filmen. Timm og jeg kiggede på hinanden og tænkte, det skulle lige passe at de bruger det i filmen, så lad os sørge for at det ikke kan lade sig gøre! Det gjorde vi så. Vi undlod at tage jakken på, uglede vores hår og rablede jokes af uden nogen som helst energi, bare for at være sikre på at de ikke kunne bruge det. Pludselig var pengene brugt og der var ikke budget til at filme det fede show som Timm og jeg ville skrive. Så derfor! Jeps, godt gættet!. De brugte det lort vi sjoskede os igennem til den færdige film!!! 

Så kom dagen vi frygtede…. Vi blev kaldt til screening sammen med Peter Ålbæk. Første visning af ”Stjerner uden hjerner”! Det var det mest mærkelige jeg nogensinde har været med til. Ingen sagde et ord! JO, det vil sige producenten sagde.. ”Nu skal i ikke tage jer af lyden, den er ikke mikset færdigt endnu!”. Sikke en beroligelse. Jamen alt var galt med den film. Vi nægtede at gøre reklame for den og dukkede ikke op til premieren, og soundtracket ville jeg ikke have mit nummer med på, skrevet til filmen. Det var en hæslig oplevelse, hvor alt gik galt. Tænk engang, der var kun 756 betalende biografgæster der har været inde og se den, og alligevel er det en af de mest omtalte danske film i danmarkshistorien. 

Jeg glæder mig til 

”Stjerner uden Hjerner 2”